Forfatter Jacob Mohr Ernst

Velkommen til min hjemmeside
Her vil du kunne finde lidt oplysninger om mig, mine bøger og ideer, og det esoteriske/okkulte univers det hele kredser om. Læs eventuelt om ADLER-serien (som kommer til at bestå af fire bøger; Carter-organisationen, De Ni, Urmageren og Den 7. labyrint) og om hovedpersonen, Irene ‘ADLER’ Stevensons oplevelser herunder.

Efter ADLER-serien bliver der plads til at fordybe mig i mine nye ideer. For eksempel HE-EHLA, en dystopisk roman om en ung kvindes søgen efter svar under sin kamp for overlevelse, i ruinerne efter vor tids civilisation. En anden ide er STUMT LYS. En okkult krimi som drager dig med ind i en forvirrende jagt på en ung præsts morder, og på mere end én personlighed.

ADLER og Carter-organisationen

ADLER og Carter-organisationen drager dig med ind i en, desværre slet ikke urealistisk trussel for vores verden, som den er i dag…

– En nærmest koldkrigsagtig konflikt er opstået under radaren, og den nye magtfulde modstanders identitet er stadig ukendt, da de udelukkende opererer fra skyggerne. Den hærdede efterretningschef Conner MacLeod, befinder sig i en ny og uvant situation som kræver nye tiltag, og det hurtigst muligt.

Irene ‘Adler’ Stevenson, en ung, lidt excentrisk MIT professor, bliver mere eller mindre tilfældigt, midtpunkt i denne udefinerbare, højteknologiske og esoteriske verdenskrig, mellem de to store ukendte kræfter. Hun får ikke kun brug for sine evner som computerprogrammør og hacker, men også evnen til at forstå det menneskelige sind, og ydermere hvad kunne kaldes kunstigt sind.

I en labyrint af avanceret teknologi, mystiske algoritmer, og kryptiske budskaber fra en svunden tid, forlængst glemt historie, samt urgammel biologi, væves det hele sammen- udfordrer alt vi troede, vi vidste om vores verden, og tager os længere tilbage end det moderne menneske selv. Tiden er knap og truslen omslutter MacLeod, Ms. Stevenson, og deres lille team, som en mørk skygge der intensiveres dag for dag. Med fjenden i hælene, kæmper de en desperat kamp for at løse mysteriet, og ikke mindst holde sig i live, mens den stadig ukendte Mr. Carter truer med at bringe verden i knæ.

ADLER og Carter-organisationen er ude i en ny, og revideret version gennem forlaget KROMHOLT, samtidig med udgivelsen af ADLER, De Ni, som er bog nummer to i denne uafhængige og esoteriske spændingsserie.


Adler, De Ni

‘ADLER, De Ni’ tager dig med på en, i flere henseender grænseoverskridende og nervepirrende, men også indsigtsfuld oplevelse, hvor hun blandt andre får opbygget et tæt venskab med den karismatiske og hemmelighedsfulde biskop, Miguel Montechello, som sætter hende- og hendes ellers åbne sind, på en hård prøve…

– Irene ‘Adler’ Stevenson, har forladt sin stilling hos MIT, for at forfølge sin drøm som selvstændig privatdetektiv. Og hvad der ellers skulle være en forholdsvis simpel opgave for den nye detektiv, viser sig pludselig at blive alt andet end lige det! Mens vores verden bliver lammet af en naturkatastrofe, strander Adler i Indonesien, hvor hun endnu en gang bliver trukket med ind i en kompliceret, okkult og ikke helt ufarlig affære, som i yderste konsekvens vil kunne kaste milliarder af mennesker ud i frygt og fortvivlelse.

Samtidig opdager Adler og hendes nye venner, at den pandemiske Coronavirus, slet kke er hvad den blev udgivet for, og at den magtfulde superkoncern som står bag både virussen og vaccinen, vil gøre alt for at bevare sin hemmelighed.

Men alt dette blegner alligevel, i målestok med den foruroligende opdagelse der venter forude. Menneskets historie og forventede fremtid bliver pludselig uigenkendelig, og hvad vi i dag forstår ved menneskelige værdier, bliver for alvor taget op til overvejelse, da Adler finder nogle foruroligende oplysninger, som afslører Homo Sapiens virkelige oprindelse, og ikke mindst måske kommende ende…


ADLER, Urmageren

ADLER III er i støbeskeen nu, og har fået titlen URMAGEREN. En dyster og gruopvækkende opgave venter vores excentriske detektiv…

… “Er du Ok, skat? Du ser jo helt forskrækket ud…” Hun gik over og løftede pick-uppen af LP’en igen.

“Ond-Drøm-Ur-Knive-Drukne.” klikkede Jeanette ulykkeligt med sin gane, da der blev stille på værelset igen.“Jamen, Jeanette dog.” Helle kom over og satte sig på sengekanten og holdt armene ud, så den 28 årige, autistiske kvinde, selv kunne vælge at tage mod en forsigtig krammer fra sin ynglingspædagog. Hun lukkede sine våde øjne igen, mens Helle forsigtigt strøg hendes lange sorte hår, kyssede hende på panden og trøstede hende lidt. Jeanette hev stadig efter vejret. Følelsen af hele tiden at få vand i munden, og af at blive holdt fast mellem 1.000 små knive, sad også i hende endnu. Hun trykkede sig lidt tættere ind til Helle. Og så var der det med hendes uhyggelige spejlbillede. Det som havde talt til hende, da hun havde været oppe og tisse i nat. Hun havde sagt at hun hed Natalie, og at hun ikke ville noget ondt. Jeanette sank en klump, mens hun så det uhyggelige spejlbillede for sit indre øje. Hende selv som en våd, grå skikkelse.

Natalie, spejlkvinden som havde talt med hendes stumme mund.

Du kan snart bestille ADLER og Carterorganisationen og ADLER, De Ni direkte her fra siden.

Du kan også besøge min Instagram eller Facebook via link nederst på siden 📚

Vi ses på den anden side- Hvis du kan klare sandheden…

Bedste læsehilsner-

Jacob

Scroll to Top